Handelsbetingelser

Handels- og medlemsbetingelser for Ramløse Fitnesscenter. 3. udgave 25.5.2018 

Afdeling af Ramløse Hallen, cvr 40438114.

§1. Generelt
Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. For at kunne fastslå medlemmets identitet, skal medlemmet sammen med de øvrige personoplysninger registeres på ”www.rif.dk.” Ved ændringer i persondata som f.eks. navn, eller e-mail er det medlemmets ansvar, at Ramløse Fitnesscenter til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.
§2. Medlemskab
”Fitness 1-gangs køb” medlemskaberne, gælder i 24 timer, 1, 3 eller 6 mdr. Der sker ingen automatisk fornyelse af medlemskab
”Fitness 1 måned” medlemskaber forlænges automatisk indtil det opsiges – jf. § 10
Se oversigten over Ramløse Fitnesscenter til enhver tid gældende medlemskaber http://rif.dk/index.php/fitnesscenter .
Priserne er opgivet i danske kroner, DKK og er incl. moms.
§3. Medlemskab/kode
Medlemskode skal indtastes ved kodeboksen udenfor døren udenfor hallens åbningstid og må ikke overdrages til andre. I hallens åbningstid er der kun adgang til motionscentret mod godkendt kontingentbetaling/medlemskab. Misbrug af sit medlemskab kan medføre permanent udelukkelse fra Ramløse Fitnesscenter. Ved misbrug er Ramløse Fitnesscenter berettiget til at give det pågældende medlem en bøde på kr. 500,- pr. gang overtrædelsen sker.
§4. Varighed
Medlemskabet for ”fitness 1. gangskøb” er gældende fra den dato indbetaling foretages og indtil meddelt udløb. Et medlemskab ”fitness 1 måned” er løbende og fortsættes til det opsiges i henhold til § 10.
§5. Betaling
Betaling foretages via hjemmesiden ”www.rif.dk”. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt. Betaling for medlemskab er inklusiv moms og priserne er i danske kroner DKK.
Betalinger er forudbetalt. Det er ikke muligt at få beløb retur såfremt man ikke ønsker at anvende sit medlemskab længere.
Du kan betale med Visa/dankort.
Betalingsmåde

§ 5a BETALING
Køber du et medlemskab, betaler du ved oprettelsen for den samlede medlemsperiode.
Hvis du opretter et løbende medlemskab, vil du ved oprettelsen af dit medlemskab skulle betale fra købsdatoen og indtil slutningen af indeværende måned. Herefter vil opkrævning foretages via PBS. Købes medlemskabet efter d. 20 i en måned, vil første måneds kontingent først blive opkrævet den efterfølgende 1. i måneden.
Det er muligt at oprette et medlemskab med en anden betaler.
Den anden betaler er ud over de faste månedlige udgifter for dit medlemskab også forpligtiget til at betale de ekstra udgifter og gebyrer, der kan påløbe i forbindelse med dit medlemskab jf. medlemsbetingelserne.
§ 5 B BETALINGSAFTALE
Det er muligt at betale dit medlemskab ”1.gangskøb” med visa-dankort. For løbende medlemskab foretages under dit medlemskab ved en PBS-aftale. Du skal derfor opretter en PBS-aftale til betaling af dine månedlige forpligtigelser i forbindelse med det købte medlemskab.

§ 5 C MANGLENDE ELLER FOR SEN BETALING
Hvis din regning ikke betales rettidigt udsendes en rykkerskrivelse til dig eller den anden betaler. Gebyr efter gældende takster kr. 125,-. Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Ramløse Fitness ret til uden varsel at blokere dit medlemskab, så du ikke kan træne. Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Ramløse Fitness ret til uden varsel at lukke for dit medlemskab og til at opkræve andre udeståender til betaling straks. Du kan ikke træne, bruge dit medlemskab der vil være lukket ned, før du har betalt det fulde udestående.
Ved lukning af medlemskab og ved udelukning og bortvisning af medlemmet,forfalder alle udestående beløb i medfør af medlemskabet til betaling straks.
§6. Kvittering
Du kan logge ind på hjemmesiden med dine medlems registreringer og se dit abonnement, din dørkode mv
§7. Prisændringer
Prisændringer meddeles via e-mail samt ved opslag i Ramløse Fitnesscenter og på vores hjemmeside senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i §10.
§8. Pause
Det er ikke muligt at sætte medlemsskabet i pause i Ramløse Motionscenter.
§9. Fortrydelsesret
Ved oprettelsen af et medlemskab i Ramløse Fitnesscenter har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, medlemskabet blev oprettet. For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du rette henvendelse til Ramløse Fitnesscenter.

§10. Opsigelse af medlemskaber
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab i Fits-U. Medlemskabet skal opsiges senest den 15. i måneden , hvorefter opsigelsen vil være gældende fra den følgende måned. Opsigelsen skal ske skriftlig til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. indeholdende navn og medlemsnummer.
§11. Personer under 18 år/umyndiggjorte personer
Er en person under 18 år eller umyndiggjort, kan medlemskab kun opnås, hvis en myndig person/værgetegner et medlemskab for personen på den myndiges/værgens regning. Værgen hæfter for ethvert krav Ramløse Fitnesscenter måtte have i relation til den umyndiges medlemskab.
Personer under 15 år har som udgangspunkt ingen adgang til Ramløse Fitnesscenter.
§12. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træning foregår i Ramløse Fitnesscenter eller i forbindelse med træning udenfor fitnesscentret (eks. anden træning i hallen). Alle førstegangs trænende bør modtage rådgivning eller få lagt et program af en personlig træner inden træningen påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter i Ramløse Fitnesscenter og vi tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.
§13. Værdigenstande
Ramløse Fitnesscenter anbefaler, at alle genstande af værdi op bevares i et aflåst skab under træning. Ramløse Fitnesscenter bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade.
§14. Ordensregler
Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af instruktører eller hallens personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning. Racistiske eller nedladende udtalelser medfører øjeblikkelig bortvisning. Ramløse Fitnesscenter kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadeligt for medlemmet.
§15. Udelukkelse af medlem
Ramløse Fitnesscenter kan opsige enhver aftale om medlemskab uden varsel. Såfremt vi ophæver en aftale om medlemskab på grund af et medlems væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet doping, udlån af medlemskode og racistiske udtalelser .

§16
Håndtering af personlige data - Persondataforordningen (GDPR)
Den 25. maj 2018 indtræder den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) . Det betyder, at foreninger herunder Fits-U, med EU-borgere som medlemmer får øgede krav til sikker forvaltning, lagring og sletning af medlemsoplysninger. Faktisk betyder det, at en forening kun kan indsamle og gemme oplysninger, der har et klart formål inden for rammerne af foreningens virke.
Du har mulighed for at anmode om et overblik over dine personoplysninger og få det slettet dem, hvis du af en eller anden grund ønsker at opsige dit medlemskab.
De personoplysninger vi behandler:
Håndtering af personlige data kan opdeles i 2 data grupperinger:

*Almindelige personoplysninger
*Følsomme personoplysninger

Fits-U registrerer kun almindelige personoplysninger og gemmer ikke følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger, som gemmes er:
Navn
Adresse
Fødselsdato
E-mail
Under almindelige personoplysninger har vi registeret hvilke type medlemskab du har, hvor længe du har været medlem, kontomellemværende med Fits-U, antal træninger.
Foreningens dataansvarlige
Fits-U´s dataansvarlige er samme personer som er I Ramløse hallens ledelse.
Formålet med at behandle personoplysninger
For at kunne drive Fits-U er det nødvendigt for os, at kende og gemme ovenstående oplysninger på hvert medlem
Hvilke oplysninger giver vi videre til aktører uden for foreningen
Fits-U videregiver ingen oplysninger til nogen uden for Fits-U på noget tidspunkt. Oplysningerne benyttes KUN i forbindelse med medlemskabet.
Hvordan opbevarer vi personoplysninger
Fits-U har etableret en databehandlingsaftale med Flexyboks. Flexyboks opbevarer dine data fuldt beskyttet og efter gældende regler på GDPR.
Hvilke oplysninger gemmes og hvor længe
Så længe du er aktivt medlem i Fits-U vil oplysningerne blive gemt. Opsiger du dit medlemskab vil oplysningerne blive slettet permanent 12 måneder efter opsigelsen. Sletningen af data sker automatisk. Ønsker du oplysningerne slettet før 12 måneder skal du rette henvendelse til Fits-U dataansvarlige.

§17. Ændring af medlemsbetingelser
Ramløse Fitnesscenter kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. Ved væsentlige ændringer i medlemsvilkårene varsles medlemmet via e-mail samt opslag i Ramløse Fitnesscenter. Medlemmet er til enhver tid underlagt den seneste version af medlemsbetingelserne, som kan findes på Ramløse Hallens hjemmeside ”www.rif.dk. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i §8. Ramløse Fitnesscenter har ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, lokaler, udstyr og åbningstider.

RamløseHallen, Kirsebærvej 21, 3200 Helsinge. CVR 40438114.  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.