Historie og vedtægter

  • Historie

     


    Beretning om hvorledes klubhus og halbyggeri i Ramløse er foregået.

    Skrevet af: Knud Serup
    Grethe Larsen
    Artikel i Frederiksborg Amts Avis

          5/10-1970

    Beretning om hvorledes klubhus og halbyggeri i Ramløse er foregået.
    (Knud Serup)

    Inden jeg skriver dette er der blevet fort mange forhandlinger og holdt mange moder om dette byggeri. De første forhandlinger startede med Ramløse-Annisse sognerad omkring 1962.
    Pa dav?rende tidspunkt var der kun tale om et klubhus til brug for udendørs idræt.
    Der blev set pa mange forskellige forslag til et sådan hus, men de kommunale myndigheder kunne aldrig fa taget en beslutning sa man kunne starte et sådant byggeri, der var maske ogsa nogle af disse kommunefolk som var imod et sådant byggeri og personligt tror jeg selv at kommunesekret?ren, som havde en al for stor indflydelse, var imod byggeriet.

    Da man naede hen til omkring 1967-68 kom tanken om en eventuel hal ind i billedet. Igen begyndte forhandlinger med kommunen om noget byggeri, der blev igen set på en masse tegninger. Men ligesom tidligere kunne der ingen afsluttende forhandlinger finde sted sa man kunne komme i gang med et byggeri.

    Efterhånden la der en dejlig fodboldbane som der kunne spilles på, men der jo stadig ikke noget hus at skifte toj i og ingen steder at blive vasket, sa man matte løbe fra skolen og igennem villakvarterer og retur hvis man ville spille på det dejlig græstæppe, som banen var blevet til.

    Men i 1970 kom sa kommunesammenlægningen og sa blev der med fornyede kræfter indgået forhandlinger med storkommunens kommunalbestyrelse og omkring august 1970 blev det vedtaget at man matte begynde at bygge et klubhus på ca. 450 m2, hvortil der sa senere skulle bygges en hal.

    Dette byggeri skulle foregå på den made at idrætsforeningen skulle stille en del  frivillig arbejdskraft til rådighed og sa skulle kommunen betale materialerne.

    Sidst i september var man sa klar til at begynde. Det første der skulle ske var en del planeringsarbejde men for at dette kunne komme i gang var man nød til at tage nogle roer op og dette arbejde startede torsdag den 24/9 kl. 19.30 efter mørkets frembrud ved hjælp af lys fra en bil.

    Fredag den 25. påbegyndes planeringsarbejdet med en såkaldt gummiged.

    Lørdag den 26 bliver der sat galger op, sa kan man sa smat begynde at forestille sig hvor stor det er fundamentet, som man nu skal i gang med at støbe.

    Da dette store øjeblik nu var ved at nærme sig, hvor arbejdet skulle tage sin begyndelse, skulle vi jo have noget arbejdskraft stablet pa benene.

    I hast blev der besluttet at holde et mode i forsamlingshuset torsdag den 1. oktober. Ved dette mode var det meningen at orientere de fremmødte om, hvorledes man havde tænkt sig at gribe dette stykke arbejde an. Samtidig var der her også en mulighed for at se, hvor stor interessen var for at hjælpe til med byggeriet.

    Torsdag den 1. oktober70:
    Mode i forsamlingshuset. Der var mødt for fa op og stemningen var ikke særlig god ,sa det var en noget trist forestilling at begynde dette store arbejde pa men det vedtaget, at man skulle begynde om lørdagen den 3. oktober. Da jeg korte hjem fra dette mode var humøret nede på nul og jeg tænkte meget pa, hvordan det skulle ga fremover men det hjalp jo ikke. Der var kort materialer ud på pladsen, sa det var bare om at komme i gang således at de folk, som sidder i kommunalbestyrelsen kunne se, at vi ville have dette hus og en hal.

    Lørdagen kom og der kom også nogle til for at arbejde. Det gik faktisk over al forventning og man fik i løbet af dagen støbt et stort stykke af fundamentet og man var enige om at fortsætte søndag. Om søndagen gik det igen godt men da man nåede hen på eftermiddagen, stødte man på noget dårligt bund i det nordvestlige hjorne, sa man matte til at lægge jern i betonen men på dette tidspunkt var n?sten alle materialerne ogsa brugt, sa det var tid at gøre værktøj rent og holde fyraften. Denne weekend var vejret med os. Dette var også skyld i den gode start og humøret var steget mange grader, nu skulle der bare planlægges til næste weekends arbejde med samling af materialer og mandskab.

    Weekenden den 10-11. oktober var vejret igen med os og i løbet af ugen var de nødvendige materialer kommet på pladsen.

    Lørdag morgen gik vi igen i gang med støbningen og far i løbet af weekenden nået omgangen rundt. Det viste sig, at den dårlige bund, man var kommet ind i, ikke var på så stort et stykke. Nu mangler vi kun at sætte nogle blokke oven pa jorden og fylde dem.

    Weekenden den 17-18. oktober – endnu engang holdt det tordenvejr. Det har ellers vejret en del regn i løbet af ugen.


    Vi gik i gang med at sætte de sidste blokke og fa fyldt dem op, da dette var færdigt, begyndte man at lave soklen til det bærende skillerum og dette blev man også færdig med. Sa blev der gået i gang med at rette sokkel af. Dette nåede man ikke at blive færdig med.

    Midt i den følgende uge var der nogle, der var nede og rette sokkel af. Man nåede et stykke. Det foregik ved lys fra to biler. I denne uge kom der en kraftig blæst, som rev taget af vores ellers så gode redskabshus, som var en foræring fra Helmer. Dette hus har været brugt til mange forskellige byggerier.

    Weekenden d. 24.-25. oktober.
    Vi fortsatte med at rette sokkel af og blev færdig. Leif lagde taget pa redskabsskuret og han brugte en hel pakke som til at fastgøre det med. I løbet af den uge, der var gået, var der kommet materialer til at mure de udvendige mure med. De skal sættes op i gasbeton. Der blev i løbet af søndagen begyndt på det syd-østlige hjørne og man nåede at sætte fire skift op til midten af den sydlige langside.

    Da det havde knebet med tilslutningen til arbejdet og det for det meste var de samme, der var derude, blev man enige om at sende en skrivelse ud til dem, man kunne tænke sig eventuelt ville hjælpe. Det blev til ca. 100 breve, og der kom da en del svar positive og negative.

    Weekenden 31/-1/11
    Man fortsatte med at sætte blokke op og man nåede næsten igennem den sydlige langside med seks skift. Samtidig havde Peter Lassen travlt med at planere, sa man kunne komme i gang med de andre sider. Dette foregik med en rendegraver, som man havde faet til rådighed af Helsinge Maskinforretning gratis, dette foregik om lørdagen.
    Om søndagen fortsatte man med at bygge den sydlige side og samtidig rettede man grunden af til det bærende skillerum. Man holdt tidligt op med at arbejde, da det blæste meget kraftigt og om eftermiddagen begyndte det at regne.

    Weekenden 7/11-8/11
    Vi havde i løbet af ugen faet det første frost, sa der var en del koldt lørdag morgen og der kom da heller ikke nogen ud og arbejde for om eftermiddagen. Man fik gjort den sydlige side færdig med seks skift og begyndte at gøre klar til at mure pa den østlige gavl, hvor man også nåede et par skift om lørdagen.
    Søndag var vejret godt og man gik i gang med at mure gavlen f?rdig til de seks skift, hvorefter det var den nordlige langside, vi gik i gang med og her nåede vi at mure fire skift på op til indgangspartiet.
    I det store og hele er det gaet meget godt med byggeriet, men det er næsten de samme, der er der ude hver weekend. Vi kunne godt tænke os at se nogle nye ansigter på byggepladsen.

    Weekenden 14/11 – 15/11
    Der blev lavet stillads og man gik i gang med de sidste skift op til rejsehøjde. Da vi var i rejsehøjde med det første hjørne, matte vi tage en roetop i stedet for blomster for at markere det. Der blev arbejdet og man nåede langt med den sydlige langside.

    Weekenden den 21/11-22/11
    Vi fortsatte med den sydlige side og fik den op i rejsehøjde om lørdagen, hvorefter vi flyttede stilladset over på den nordlige side og gik i gang der.
    Vi naede op til vindueshøjde, syv skift, og Knud Longå kom med det hjørne, der er mellem indgangspartiet og vinduespartiet, sa nu manglede kun pillerne mellem vinduerne til omklædningsrummene pa den nordlige side og de sidste seks skift på den østlige gavl. Sa skulle ringmuren være færdig.
    Nu begyndte tømrerne at røre på sig og man fik hentet spærene, som var i hele længder på Kagerup Savværk. Der var ca. 60-65 styk.

    Weekenden 28/11-29/11
    Pillerne på den nordlige side samt mod ost blev muret færdig, sa nu var vi i rejsehøjde med ringmuren. Tømrerne var gået i gang med at lave remme samt de bærende stolper til vinduespartiet. Dette blev lavet om lørdagen.
    Søndag startede ved med at lægge remme op tidligt – for kl. 9 skulle der komme en kran og lægge spærene op for os. Det var en af Boylers vogne og chauffør var Asger fra Guldmosegården i Laugø. Vi nåede at lægge næsten alle spærene op samt remmene i vinduespartiet og de bærende stolper. Vagn begyndte af mure det bærende skillerum op, som skulle være i gule sten. Det var første søndag i advent og om eftermiddagen kom Bente Larsen med julegløgg. Denne weekend var vi også heldige med vejret. Lige da vi var færdige begyndte det at regne.

    Weekenden 5/12 – 6/12
    Det var et par dage, hvor der skulle ske en masse på bores byggeplads.
    Søndag havde vi fastlagt rejsegilde kl. 14.00, sa der var travlhed med at fa gjort alt klart. Om eftermiddagen havde tømrerne travlt med at rette spær på. Og da dette var gjort begyndte vi at køre plader til tagdækning. Det eneste køretøj, der efterhånden kunne færdes dernede var min Land-Rover, så den blev benyttet flittigt. Over middag begyndte vi at gøre klar til at modtage gratulanterne. Der var nogle indbudte imellem bl.a. borgmesteren Chr. Gronkjær samt ejendomsudvalget og fra det gamle sognerad var formanden for teknisk udvalg Marius Nielsen, som vi havde haft mange moder med i tidens lob.
    Der var mange ude og kigge – ca. 40.50 stk. Jeg begyndte med at takke de fremmødte og takkede de forskellige for deres arbejdsindsats pa den ene eller anden made og udtrykte håb om de stadig ville mode op, sa vi kunne blive færdige og fa lov til at begynde byggeriet på 1. hal.
    Orla Larsen takkede det gamle sogneråd for det samarbejde, der havde været og han opfordrede også til stadig aktivitet med byggeriet, sa vi virkelig kunne få et træningscenter derude.
    Borgmesteren udtrykte sin glæde ved, at der stadig i 1970 kunne laves sa meget på frivillig arbejdsindsats og han ønskede os alt mulig held og lykke med byggeriet.
    Formanden for ejendomsudvalget Jahn Frilund udtalte sin glæde over det gode arbejde, der var udfort og han mente, at såfremt det ville forsætte på samme gode måde, var der store muligheder for, at man meget hurtigt kunne komme i gang med halbyggeriet. Det var noget, der vakte glæde imellem de fremmødte.
    Da alt dette var overstået, gik man igen i gang med arbejdet og der blev slået en stor del af tagpladerne på og murerne var nået et godt stykke med den bærende skillerumsmur. Sådan sluttede lørdagen på byggepladsen. En god dag.

    Om søndagen gik vi i gang igen, men det gik sa stærkt de første par timer, da vi havde haft afslutningsfest i forsamlingshuset lørdag aften. Der var dog nogle friske fyre imellem, som om morgenen hentede de sidste spær på Kagerup Savværk og resten af dagen gik med tagplader og skillerumsmur.

    Weekenden 12/12 – 13/12
    Lørdag og søndag blev der lagt flere tagplader på og skillerumsmuren blev færdig pa det stykke, der skulle bære den store jernbjælke, og denne blev lagt op. Man gik i gang med at lægge de korte spær op i jernbjælken og fik sat de sidste stolper op til vinduespartiet.
    Arbejdet med at lave en vej derud var påbegyndt, sa vi matte flytte nogle af vore materialer for at give plads for vejarbejdet. Ved planeringen skete der et uheld, at man knækkede vandledningen som forte over til Jens Madsen og dette gav os en del vand pa pladsen, der eller var ved at blive nogenlunde tor, sa vi matte til at pumpe lordag morgen for at kunne arbejde.


    Weekenden 19/12 – 20/12
    De sidste af de korte spær blev savet til og lagt op, sa nu var alle spærene oppe. Der blev lagt flere plader på taget, sa nu manglede man kun udhænget at lægge plader pa. Aktiviteten var ikke sa stor, da vi jo nærmede os jul, men man blev enige om, at der skulle lægges dækpap på 3. juledag.

    Søndag den 17/12 3, juledag.
    Der mødte mange op, som skulle ud og røre sig efter julemaden og man fik lagt et lag pap på hele taget. Der blev slået mange som i. Der var ved at ske uheld, da et par stykker var ved at falde igennem taget, men endnu er der da ikke sket noget alvorligt.

    Weekenden 2/1 – 3/1  (1971)
    Man fortsatte med at lave blindspær til udhæng og man gik i gang med at save de lange spær af til udhæng.
    Udhænget blev næsten færdigt i den ende, der er op mod fodboldbanen. Vi begyndte også at sætte plader for dørene for at frosten ikke skulle ga for hårdt i jorden inde i bygningen.

    Weekenden 9/1 – 10/1
    Vi blev færdig med at lave udhæng og lægge plader og pap på i begge ender og nogle satte plastik i vinduespartiet. Om søndagen satte vi vinduer i den ende, hvor der skulle være omklædningsrum. Efterhånden er alle de forskellige huller lukket, sa der er ikke sa koldt dernede.

    Weekenden 16/1 – 17/1
    Der blev muret pa bærende skillerumsmur og man gik i gang med at få sværtet udhængsbrædder og man begyndte også at slå det op. Vi gravede op til noget af den indvendige kloak og man begyndte at lægge nogle ror. Det kneb med at finde de huller i soklen, som kloakken skulle ud igennem, sa det kan godt være, at vi bliver nødt til at lave nogle nye.
    Det var stadigvæk ønskeligt med nogle flere nye ansigter på byggepladsen til at udfore det forskellige arbejde, for der er til mange timer endnu.

    Weekenden 23/1 -24/1
    Der blev muret videre på den bærende skillerumsmur samt slået flere udhængsbrædder op. Den indvendige kloak blev lagt i den ende, hvor der er samlingslokale. Det var ikke sa lige til for der skulle ligge mange ror på et lille stykke. Men de blev lagt og dækket sa man kunne begynde at planere i dette omrade.

    Weekenden 30/1 – 31/1
    Der blev planeret mere indvendig. Der blev slået mere udhæng op og bygningen begyndte at tage sig rigtig godt ud. Der blev muret på skorsten og pa det bærende skillerum. Tømrerne begyndte at sætte ovenlys op i taget. Der var meget malearbejde med dette.

    Weekenden 6/2 – 7/2
    Der blev sat flere ovenlys op. Der skulle være ca. 50 i alt. Vi planerede mere indeni – disse materialer matte vi køre ind på trillebor. Der var nogle, der støbte sokler til murene i indgangspartiet i hojre side. Der blev slået mere udhæng op.
    Der blev sat glas i de vinduer, der var i omklædningsrummene og der var nogle, der begyndte at lægge kloak i de nederste baderum mod østgavlen.

    Weekenden 13/2 – 14/2
    Vi havde i løbet af ugen faet at vide, at der kunne lægges tag på, hvis vi kunne blive færdige med at sætte ovenlys og lufthætter og gøre udhængene færdige.
    De det blev lørdag gik vi i gang med alt det, vi skulle nu – udhæng, ovenlys og lufthætter, samtidig med at der blev muret på skillerum og lagt mere kloak. Da søndagen var ved at være til ende, havde vi nået, hvad vi skulle, sa vi var klar til at tage imod tagdækkerne. Deres materialer matte vi bære ned til huset, da der ikke kunne køres med lastbil derned. Om mandagen matte jeg køre deres asfaltkogere ned til huset med Land-Roveren, for det var den eneste, der kunne køre der.

    Weekenden 20/2 21/2
    Mere kloak bl.a. til sauna og fyrrum. Mere skillerumsmur samt planering. Der var i løbet af ugen lagt en del tagdækning på og de arbejdede også på det hele lørdagen.

    Weekenden 27/2 – 28/2
    Som sædvanlig mere kloak og i denne weekend blev der også gravet op til vand og lagt ind i huset. Det var begyndt at blive frost igen, sa maskinerne nu kunne køre dernede. Der var også i løbet af ugen lavet vej fra Jens Madsens side og ned til gavlen. Der var kommet nogle gule sten og de blev kort ind. Bl?sten havde slået vores første plastik i stykker, sa vi matte til at sætte noget nyt op for at kunne være der.

    Weekenden 6/3 – 7/3
    Der blev lavet mere indvendig kloak, der blev muret mere skillerum og vi begyndte at køre leca ind i nogle af rummene, og der blev sat vinduesrammer  i det store vinduesparti. I den forløbne uge var der nogle, der havde tomt vores el-skab for sikringer og sikringsholdere. Om det er drengestreger vides ikke.

    Weekenden 13/3 – 14/3
    Der blev muret mere skillerumsmur og støbt mere sokkel til skillerumsmur samt sværtet vinduesparti udvendig.


    Weekenden 29/3 – 21/3
    Arbejdet med udhæng er nu næsten lavet færdigt. Der blev muret mere skillerum og der blev sat glas i det store vinduesparti og man begyndte at støbe klaplag i langsiden ind mod hallen. Der var mange derude og arbejdet gik godt.

    Onsdag den 24-3.
    Vi støbte mere klaplag og rettede sokkel af til skillerumsmur, for at vi kunne komme til at mure videre om lørdagen.

    Weekenden 27/3 – 28/3
    Vi korte leca ind og lagde klaplag i cafeteriet og der blev muret på skillerum og noget af den indvendige kloak blev færdig. Vi støbte også gulv i fyrrummet.

    Weekenden ? -4/4
    Nu er der gået et halvt ar siden vi startede og jeg synes, vi et naet langt. Der er støbt meget gulv. Der mangler kun at støbe i omklædningsrummene og det halve af indgangen. Det er en glæde, at nogle af damerne er kommet ud og bygge.

    Påske Lørdag 10/4 Søndag 11/4
    Vi var blevet enige om, at vi ville arbejde disse to dage i påsken og der blev også gået til den. Vi lagde klaplag i alle omklædningsrummene og der blev muret på skillerum, samtidig med, at der blev slået forskalning op og lagt Rock-wool op. Skorstenshovedet blev også muret færdigt.
    Der var mange derude og vejret var godt. Vi var omkring en 13-16 stykker derude.

    Weekenden 17/4 – 18/4
    Vi blev færdige med at lægge klaplag over det hele og vi er næsten også færdig med forskalningen og lægge Rock-wool op, sa nu skal vi til at sætte skillerum op og disse er kommet. Nu er det ogsa snart sa tort, sa man kan lave vejen derud til Kirsebærvej. Vi fik også ryddet en del op og fik slæbt fyret ind. Dette var meget tungt, vi var 8 mand til at bære det.

    Weekenden 24/4 - 25/4
    Om lørdagen kom der en konsulent for at vise os, hvordan vi skulle sætte skillerum op og da han forst var færdig, fik vi travlt med at sætte op. Vi fik sat op i hele den side, der vendte ind imod halsiden. I løbet af den uge, der var gået, var elektrikeren begyndt sit arbejde med at fore ror og sætte lamper op.

    Weekenden 30/4 -1/5
    Der blev rejst flere skillerum og man gik i gang med at grovpudse, og man fik givet den et godt nap. Nogle begyndte at sværte det udvendige træværk sort.

    Onsdag den 4/5
    Murerne gik i gang med at grovpudse tilskuertoilettet og garderoben og elektrikeren var i gang med at trække ledninger. Der skal mange meter til.

    Hal indvielse den 6/5 – 1973

    Tak til myndighederne

    Tak til de frivillige arbejdere.

    Tak til de hjemmegående koner.

    Tak til leverandører for materialer.


  • Vedtægter (Hallen)

    Ramløse Hallen Kirsebærvej 21, Ramløse, 3200 Helsinge Telefon 4871 24 44

    Vedtægter for Ramløse Hallen

    §1

    Ramløse Hallen er en privat, selvejende institution med hjemsted i Helsinge Kommune. Dens formal er almennyttige formal, herunder idrætsformål, til virksomhed inden for rammerne i kap. II og/eller III i lovbekendtgørelse af 30 juli 1970 om fritidsundervisning m.v.

    §2

    Institutionen ejer ejendommen matr. Nr. 6 cx, Ramløse by og sogn

    §3

    Institutionens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra medlemskredsen, ved lejeindtægter og ved indsamlinger og lignende.

    ET eventuelt overskud ved driften tilfalder institutionen og vil i passende omfang v?re at anvende til tilvejebringelse af en kapital til imødegåelse af fremtidig ars eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for institutionen, f.eks. til byggeforanstaltninger, udvidelse og lignende.

    Overskud, der ikke findes nødvendigt til institutionens drift, anbringes efter reglerne for anbringelse af umyndiges midler. Værdipapirer skal noteres på institutionens navn.

    Det skal sikres, at midlerne kun anvendes i institutionens øjemed.

    §4

    Institutionens anliggende varetages af bestyrelsen.

    §5

    Som medlem af institutionen er optaget Ramløse Idrætsforening. Medlemmerne har ikke ret til nogen del af institutionens formue eller til udbytte af nogen art. Medlemmerne har intet personligt ansvar for institutionens forpligtigelser.

    §6

    Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der udpeges således:

    5 medlemmer udpeges af Ramløse Idrætsforening, og 1 medlem udpeges af byrådet. Valget gælder for 2 ar, og genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv formand og kasser. Byrådet repræsentant udpeges for valgperioden.

    §7

    Bestyrelsen har den overordnet ledelse af institutionen m.v. herunder dennes økonomi. Det påhviler bestyrelsen at påse, at institutionen ledes i overensstemmelse med sit formal. Bestyrelsesformanden og kasserer tegner foreningen i fællesskab. Ingen ved institutionen ansatte kan være medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen kan beslutte at afholde moder, hvori deltager fastansat personale, dog uden stemmeret. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. De af foreningen udpegede bestyrelsesmedlemmer er ikke berettiget til at modtage honorarer.

    §8

    Bestyrelsen har den daglige ledelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger hallens personale. Bestyrelsen varetager i øvrigt institutionens anliggender i overensstemmelse med nærværende vedtægter.

    §9

    Institutionens regnskabsar gar fra 1 januar … til 31 december … Bestyrelsen udarbejder hvert ar på kommunens foranledning, budget, driftsregnskab og status, der tilstilles de respektive bestyrelser. Regnskab og status forsynes med påtegning af institutionens revisor(er).

    §10

    Ændringer i nærværende vedtægter kan kun foretages, nar de vedtages på 2 efter hinanden følgende bestyrelsesmoder med mindst 1 måneds mellemrum.

    §11

    Skulle forholdene stille sig således, at der bliver umuligt eller uønskeligt at fortsætte institutionens drift, kan 2 på hinanden følgende bestyrelsesmoder, jfr.§10 med ? af bestyrelsens stemmer træffe bestemmelse om institutionens ophor, i hvilket fald institutionens formue skal anvendes til videreførelse af idrætshallens primært af Ramløse Idrætsforening.

    Således vedtaget på bestyrelsesmodet d.30 november 2004 og 3 januar 2005.

    Frode Larsen, formand

    Morten Birk Jensen, kasserer

    Leif Bruhn, bestyrelsesmedlem

    Soren Højlund, bestyrelsesmedlem

    Kim Hinrich, bestyrelsesmedlem

    Mai-Britt Englund, sekretær

    Originalt underskrevet vedtægter er i siddende RIFs og Ramloøse Hallens bestyrelse besiddelse.